Behandlinger og priser

Kropsterapi

Kropsterapi er baseret på anerkendte massage- og åndedrætsteknikker. Ved hjælp af zonepunkter, tryk og pulsering (bevægelse) kan kroppen blive løsnet for eventuelle smerter og ømheder.

Kropsterapi bygger på idéen om, at kroppen og sindet hænger tæt sammen, og at fysiske spændinger ofte er relateret til følelsesmæssige oplevelser.

Der er fokus på dit åndedræt for at skabe ro samt forbinde krop og sind samtidig med, at jeg skaber et rum til, at du kan være hele dig uden at skulle præstere eller være noget bestemt.


Kropsterapi kan for nogle være med til at behandle f.eks. stress, fysiske smerter og spændinger, mens det for andre kan være et element til velvære og et frirum i hverdagens gøren.


Ved en kropsterapeutisk behandling vil du ligge på en massagebriks iført undertøj med tæppe over dig og opleve, at hver enkel behandling er unik. Det betyder, at behandlingen varierer fra gang til gang alt afhængig af, hvordan dit fysiske og mentale helbred har det på det pågældende tidspunkt.

Japansk Lifting

Japansk Lifting er en ansigtsbehandling, der kombinerer ansigtszoneterapi, lymfedrænage, akupressur og ansigtsmassage for at opnå en øget blodcirkulation, der kan give glød i ansigtet. Nogle kan ved vedvarende behandlinger se en opstrammende og foryngende effekt.


Behandlingen er dejlig afstressende med en kombination af hurtige og langsomme bevægelser samt dybe massageteknikker for at hjælpe til et friskere og mere afslappende udseende.


En behandling består af:

  • afrensning af huden
  • massage, herunder akupressur og lymfedrænage
  • skulder- og nakkemassage
  • aromaterapi
  • Himalaya saltkugler
  • faceroller
  • ansigtsmaske
  • fodmassage, mens ansigtsmasken gør sit kram
  • dagcreme

Luksusbehandling

Luksusbehandlingen, der kombinerer den pulserende massage, som løsner op for spændinger i din krop med den afstressende og beroligende ansigtsbehandling til lyden af rolig musik og duften af lavendel.


Behandlingen starter med 45 min. Kropsterapi efterfulgt af 45 min. Japansk Lifting.


Kombineret giver disse behandlinger en helhedsoplevelse, der både arbejder på det fysiske og mentale plan. Det er en luksusbehandling med ultimativ selvforkælelse, hvor du kan opnå indre ro og ydre fornyelse.

Mathildes Kropsterapi
Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem siden. Ud af disse cookies gemmes de, der er kategoriseret som nødvendige, i din browser, da de er essentielle for, at grundlæggende funktioner på hjemmesiden fungerer. Vi bruger også tredjeparts-cookies til at analysere og forstå, hvordan du bruger denne hjemmeside. Disse cookies vil kun blive gemt i din browser med dit samtykke. Du har også mulighed for at fravælge disse cookies. Dog kan fravalg af nogle af disse cookies have indflydelse på din browsingoplevelse.